Træbeskyttelse og forår hænger sammen…
Foråret står for døren, og det er igen tid til at se sit træværk efter. Vinteren har været hård ved det kære træ, og hvis du gerne vil bevare træværket længst muligt, er det vigtigt, at du sørge for at vedligeholde det med en gang træbeskyttelse i ny og næ.
Men træbeskyttelse er ikke bare træbeskyttelse… Der findes et hav af mærker, og indenfor hver mærke findes der også 2 forskellige typer, nemlig olie- og vandbaseret. Og hvilken skal du vælge ? Det er det store spørgsmål mange forbrugere har hvert år.
Vi prøver her at tage et kig på forskellene, og hvad du skal benytte i de forskellige situationer.
Træbeskyttelse til udendørs træværk
Vi ved alle sammen at træ ikke holder evigt og med træbeskyttelse forlænger vi bare levetiden, og bremser den naturlig nedbrydning. Med tiden mister træ sin elasticitet, og ligeledes formindskes dets evne til at modstå angreb fra svamp og alger. Det er dog forskelligt hvor hurtig denne proces er, alt efter hvilken træsort der er tale om. Det er netop denne ældningsproces vi bremser ved at benytte træbeskyttelse.
En af det mest udbredte træsorter herhjemme, og som bruges rigtig mange steder, er fyrretræ. Det vokser utrolig hurtigt, er billigt i indkøb, men har ikke en ret høj tæthed pga det vokser så hurtigt, så hvis man har anvendt denne træsort, har man dermed også valgt at påføre træbeskyttelse oftere end med andre træsorter. Så med andre ord kan man sige at det som er sparet i det kort løb, ikke er en god investering på den lange bane.
Træbeskyttelse er basalt set en væske, med eller uden farve, som består af nogle tilsætningsstoffer.
Det er ikke den flydende del som er interessant, men farven og tilsætningsstofferne. Det er disse som man ønsker at påføre træet. Og her er væsken acceleratoren… For vi skal ha træet til at suge væsken, og fordampe, så vi får tilsætningsstofferne ind i træet, så det bliver modstandsdygtig overfor alger, svamp, ving og vejr.
Men netop væsken skal vi kigge nærmere på, for den kan jo enten være vand baseret eller olie baseret. Så hvad er forskellen og hvornår skal du bruge hvad ? Det kigger vi nærmere på her.
Den bedste træbeskyttelse til udendørs brug er helt klart Gori Advance, som fås billigst hos BNFarver.dk
Vandbaseret træbeskyttelse
Kort fortalt, kan man sige at vandbaseret træbeskyttelse, skal bruges som overflade behandling til nyt og ikke medtaget træværk.
Fordelen med vandbaseret træbeskyttelse er at det er utrolig nemt at arbejde med, og det ikke kræver specielle rengøringsmidler til sit værktøj. En vandbaseret løsning bruges til at danne en hinde/film på træværket, som forhindre vand og fugt i at trænge ind i træet, men er lavet så træværket kan ånde ud igennem. Denne film indeholder så stoffer som forhindre bakterier og svamp at sætte sig fast, og beskytter træværket så længe hinden/filmen ikke bliver brudt.
Men er holdbarheden så ringere på vandbaseret end olie ? Nej, hvis du køber en god kvalitets træbeskyttelse på vand, så er holdbarheden som regel bedre end olie. På den anden side, så er det også en mere miljø venlig løsning.
Olie baseret træbeskyttelse
Den oliebaserede træbeskyttelse er hovedsageligt til medtaget og beskadet træværk. Men ingen regler uden undtagelser !
Den olie baserede version indeholder terpentin, som har den egenskab, at det trænger dybt ind i træet, og fører olie og de aktive stoffer med sig. Det er derfor vigtigt at når man behandler gammelt og medtaget træ, at man giver det et godt lag, så man er sikker på at alle flader er mættet, og det derfor har de bedste betingelser for at suge rigeligt med ”beskyttelse”.
Den olie baserede træbeskyttelse danner hurtigere hinde end den vandbaserede version pga terpentinen fordamper hurtigere end vand. Men alt efter mængden af olie, vil den være længere tid om at hærde.
Man skal huske, at man ikke kan anvende olie baseret træbeskyttelse ovenpå træværk, som tidligere er beskyttet med en vandbaseret træbeskyttelse, så derfor skal man vælge sin strategi fra starten.
I branchen, er det lidt en religion om man syntes vandbaseret eller olie baseret træbeskyttelse er det bedste, så det er ikke altid du kan regne med hvad folk anbefaler.
Træbeskyttelse er religion
Har du overtaget et hus med en masse træværk, som allerede er behandlet, og du ikke aner hvad der er brugt før, så er det altid en god ide at benytte en vandbaseret træbeskyttelse, for at være på den sikre side.
Men det bedste vil være at spørge til råds i dit byggemarked, eller allerbedst, søge professionel hjælp hos en farvehandler.
Det behøver ikke nødvendigvis at være dyrere at handle hos en farverhandler end i byggemarkedet. Ud over en bedre service og fagudlært personale, så har de fleste farvehandler også taget internettet til sig, så du kan finde tilbud på kvalitets maling, der er bedre end det de fleste discount kæder kan diske op med.
Om du så skal vælge Gori, Jotun, Sadolin eller et helt andet mærke, er nok mere religion og tro. Langt de fleste producenter har flere prisgrupper, og spørger du et udvalg af mennesker hvilken træbeskyttelse de mener dækker bedst, vil du få et bredt varieret svar. Mange gange er det baseret på virkelige erfaringer, kontra de opstillede produkt tests, der findes rundt omkring.
Så er du er tvivl så spørg naboen eller familien hvad de har bedst erfaringer med, og hold det op mod hvad du får anbefalet i byggemarkedet eller farvehandleren, og træf så din egen beslutning.