Frisk dit køkken op med en omgang maling
Syntes du dit gamle køkken trænger til at blive frisket op ?
Så kan du for små penge give det en makeover og nyt liv med lidt maling, og evt et par nye greb.
Der er dog et par ting du skal være opmærksom på for at få et godt resultat, og vi vil her prøve at komme med en gennemgang af hvad du skal gøre dig af overvejelser, og hvilken maling du skal bruge.
Før du går igang – overvejelserne
Gør dig nogle overvejelser omkring hvad der skal males. Et køkken består af mange flere dele end kun lågerne, og det kunne måske være at der var nogle åbne hylder eller en sokkel der skulle males. Den største overvejelse og beslutning er nok farvevalget på lågerne, og det er her vigtigt du vælger en farve som er let at holde. Når vi skriver dette, mener vi selv at nogle farver er det lettere at se pletter, støv osv på. Tag evt et billede af dit køkken, og prøv at lægge lidt farve på billedet via en computer… Så kan du fornemme om en farve vil være det rigtige valg.
En anden vigtig ting at overveje er glansen på malingen som du vil anvende. Ønsker du et mat udseende, et blankt køkken eller noget midt imellem ?
Den sidste ting du skal tænke lidt over, er om et sæt nogle greb til lågerne ikke kan give køkkenet et ekstra løft, ud over kun malingen.
100% gør det selv – eller malermester ?
Når du skal male dit køkken eller dine køkkenlåger er der 2 muligheder du kan benytte dig af.
Den første er at gøre det hele selv. Det vil sige du står for demonteringen, slibningen, grunde og selve malingen.
Den anden måde er at demontere de dele som skal males, slibe dem ned og aflevere dem til en malermester, eller en autolaker. På den måde er du sikker på at få et godt resultat, men det koster selvfølgelig også lidt mere, end hvis du havde gjort det selv.
Hvis du tør, kan du også selv kaste dig ud i at autolakere dine køkkendele, hvis du har adgang til en lille kompressor og en sprøjte pistol. En autolakeret overflade vil give dine låger samme glatte overflade og glans som du kendet det fra en ny bil.
Forberedelserne
Sørg for at fjerne greb, skruer og andet som besværliggør behandlingen af dine køkkenlåger.
Slib derefter dine køkkenlåger ned med sandpapir korn 100 og dernæst korn 180, og slut af med en korn 240.
Når dine køkkenlåger er slebet godt i bund, er det vigtigt du affedter dem med en maler grundrens, så der ikke sidder rester af mados osv i træet.
Maling af køkkenlåger
Du opnår det flotteste resultat, hvis du anvender en lille fin skum malerrulle til dette arbejde.
Første step i selve male proceduren er at påføre et tyndt lag af en spærrende hæftegrunder. Denne behøver ikke være 100% dækkende, man skal bare sørge for at lukke overfladen, så den gamle maling ikke kan ses igennem efterfølgende, og så den nye maling har bedst mulig vedhæftnings evne. Det er vigtigt at den får lov at tørre/hærde 24 timer, før den males over.
Det er nu tid til at påføre første lag maling. Benyt en akrylmaling som mellemaling til første lag. Det er vigtigt at benytte samme producent til både mellemmaling og slutmaling, da du så er sikker på at disse 2 produkter kan arbejde sammen. Påfør malingen med malerrullen i et jævnt lag over hele fladen, og på siderne af køkkenlågerne.
Lad først lag tørre i 24 timer, og hvis nødvendigt, kan du mellemslibe lågerne efterfølgende med kort 240.
Du er nu klar til at påføre topmalingen, som også skal være en akrylmaling med samme farvekode, som den underliggende mellemmaling.
Påfør malingen i lange lige strøg, og lad endelig vær med at rette i malingen, når du først har påført den, da det ellers vil give spor i det endelige resultat.
Overfladen vil være støvtør efter 24 timer, men vil først være gennemhærdet efter 3-4 uger.
De sidste detajler og afslutninger
Til sidst er det bare at montere de gamle eller nye greb, få justeret hængslerne så lågerne kommer til at sidde lige igen, og evt få monteret et par nye skyggelister rundt omkring, ved bordplader, samlinger osv.