Giv møbler nyt liv med maling

Hvis du har arvet et gammelt møbel fra en fjern moster eller bedstemor, men ikke rigtig synes, at det passer ind i resten af dit hjem. Eller du måske er ved at være lidt træt af at kigge på dine slidte IKEA-møbler, som egentlig trænger til at blive skiftet ud, så kan du ret simpelt give dem et helt nyt look, hvis du giver dem en god omgang maling.

Et hyggeligt gør det selv-projekt

Møbler af ældre dato har en historie med sig fra en anden tid, hvilket tilfører noget sjæl til et ellers moderne hjem. Med en ny, frisk farve kan du hurtigt få et unikt og charmerende møbel, som ingen andre har.
Når du har besluttet dig for at male et møbel, er det vigtigt at vælge den rigtige type maling. Malede møbler skal have en overflade at stå imod med, således at det kan tåle at blive rykket rundt med, stødt ind i og stillet ting på uden at få skrammer og ridser. Derfor skal du vælge en slidstærk maling, når møblerne skal have en omgang.
Afhængigt af om møblet allerede er malet eller ej, er der to forskellige fremgangsmåder, du med fordel kan følge, hvis du gerne vil have et flot resultat.

Istandsættelse af dit gamle møbel
Hvis møblet i forvejen er malet skal du som det første vaske det af med en grundrens. Det fjerner fedt, nikotin og smuds fra overfladen. Derefter skal møblet slibes med sandpapir, så overfladen bliver jævn og malingen derfor kan lægge sig pænt og og ensartet ovenpå. Når dette er gjort, er du klar til at male møblet med den farve, du har lyst til.

Såfremt møblet i forvejen ikke er malet, starter du på samme måde, som før beskrevet. Overfladen skal vaskes af med grundrens og møblet skal slibes. Slibningen på et ikke-malet møbel behøver dog ikke være så grundig, så en let slibning er nok her.

Herefter skal møblet grundes og have en træbeskyttelse, da der ellers er risiko for, at gamle olier og nikotin fra møblet trænger igennem malingen. Til sidst maler du så med den ønskede farve.

Når malingen er tør, skal du bare læne dig tilbage og nyde dit helt unikke møbel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

*