Hvilken maling skal du bruge indendørs ?
At vælge den bedste maling til indendørs brug er ikke bare at købe den dyreste maling, selv om pris og kvalitet hænger sammen, når vi snakker om maling.
Hvis du har været på udkig efter maling hos farvehandleren, byggemarkedet eller shoppet online efter billig maling, så har du sikkert opdaget, at udvalget af indendørs maling er enormt, og du kan som forbruger nemt blive forvirret. Forvirringen opstår fordi de forskellige producenter kalder de forskellige typer maling forskellige ting, selv om mange af produkterne er næsten identiske.
De gør det for at kunne differentiere sig fra hinanden, og kunne markedsføre deres egne produkter bedre end konkurrenten, og forhåbentlig på den måde, få deres maling til at fremstå bedre.
Indendørs maling er ikke bare maling. Det er vigtigt du vælger den maling som passer til de omgivelser den skal være i. Fx. hvis du skal vælge maling til et køkken, er det vigtigt med en maling som er nem at tørre af og rengøre, hvis der skulle komme pletter og snavs på. Ligeledes har glansen også en afgørende faktor.
Hvad er forskellen så på de forskellige typer indendørs maling ?
Indendørs maling består af 3 ting et bindemiddel, opløsningsmidler og pigment. Hver del for sig har en afgørende betydning for, hvor god en maling du køber. Bindemidlet kan man betragte som en slags lim, der får de 3 ting til at hænge sammen, og er den del der sætter sig fast på den overflade du maler på. Det er derfor af afgørende betydning for et godt resultat, at man vælger den rigtige maling, til det rigtige formål. En træbeskyttelses maling, vil derfor ikke egne sig til gipsplader indendørs.
Bindemidlets egenskaber har derfor betydning for holdbarhed, vedhæfningsevne, slidstyrke, glans, vaskbarhed, osv, når malingen tørrer.
Opløsningsmidlets opgave er egentlig bare at fortynde malingen, så du kan påføre den med pensel, malerrulle eller sprøjte.
Pigmenterne er selve malings farve, og jo flere pigmenter der er i malingen, jo bedre vil den dække. Så man kan sådan groft sagt sige, at de billige malinger har et mindre godt bindemiddel, og knap så mange pigmenter som de dyre. Det er derfor vigtigt at se sig for når man handler maling.
En billig maling med lavt indhold af pigment, vil ikke dække knap så godt som en dyr maling med mere pigment. Derfor vil du skulle male flere gange, for at opnå samme dækkeevne.
Derfor kan det nogen gange godt gå hen at være dyrere på den lange bane at købe billig maling fremfor dyr maling. Du sparer også et par arbejdsgange, og dermed tid.
Men der findes skam også gode malinger på markedet, som gør det godt, og man behøver derfor ikke altid købe den dyreste maling.
Men skal altid huske på at selve farven også har afgørende betydning for dækkeevnen. En mørk farve vil dække bedre med mindre pigment end en lys farve med meget pigment.
Malingstyperne man anvender indendørs maling
Til indendørs brug anvender man 3 forskellige typer maling, som hver især har gode og dårlige egenskaber.
- Acrylmaling (Akrylplast maling)
- Alkydmaling (Alkydolie maling)
- Linoliemaling
Acrylmaling (Plastmaling)
Anvendes oftest til almindelig vægmaling, og som loftmaling. Det er den mest udbredte og brugte type maling til indendørs brug, da den er utrolig nem at arbejde med. Har ingen lugt gener, tørrer hurtigt, pletter kan fjernes med en våd klud, og pensler og ruller kan nemt rengøres under sæbevand.
Alkydmaling (Oliemaling)
Anvendes oftest til steder hvor der stilles større krav til en hård og lukket overflade, som nemmere kan gøres rent og tørres af. Det kan fx. være i brusekabiner eller i køkkenområder.
Alkydmaling er længere tid om at tørre end traditionel plastmaling, og vil den med tiden kunne afgive et guligt skær, som man skal være opmærksom på.
Denne type maling afgiver terpentin dampe, som er usundt at indånde, så det vil være en god ide at sørge for god udluftning og evt maske når du arbejder med denne type maling.
Bemærk at professionelle ikke må arbejde indendørs med denne malingtype, og ville skulle ha dispensation til specielle opgaver.
Værktøj og malerudstyr som pensler og ruller skal rengøres med terpentin.
Vær opmærksom på opløsningsmidlerne der tidligere er anvendt
Når du går igang med at male indendørs skal du være opmærksom på disse forskellige typer maling. Forskellige opløsningsmidler kan nemlig ikke kombineres eller anvendes oven på hinanden som hovedregel. Stærke opløsningsmidler kan ikke males oven på svage opløsningsmidler, uanset om vi taler om nyt maling oven på gammel maling, eller grundmaling/vægmaling.
Hvis du gør det alligevel, eller kommer til det på grund af du ikke kender underlagets opløsningsmidel, vil du kunne risikere at din maling koger op og begynder at krakelere.
Derimod hvis du anvender en maling med et svagt opløsningsmiddel oven på en maling med stærke opløsningsmidler, vil der som regel ikke ske noget, og det vil være helt fint.
Er du i tvivl, vil det være bedst at rådføre dig med maler konsulenterne i dit lokale byggemarked, eller ringe til kundeservice for den netbutik du vælger at handle i. De har kvalificeret personale der kan guide og rådgive dig bedst muligt.